Понедельник, 28 июля 2014 11:13

Politiken. Er hun Putins hemmelige våben?

Центральная датская газета Политикен в серии статей о Латвии пишет: «Елизавета Кривцова молода и красноречива. Она юрист, специалист в области прав человека и свободно ориентируется в классическом европейском моральном универсуме с акцентом на индивидуальные права и свободу выбора.»

Elizabete Krivcova er ung og veltalende. Hun er advokat med speciale i menneskerettigheder og færdes frit i det klassiske europæiske moral-univers med fokus på individets rettigheder og det frie valg. Retten til selvbestemmelse forsvarer hun konsekvent og engageret som en af formændene for ’Konventet for de ikke-repræsenterede’.

Og så fniser hun og ryster opgivende på hovedet, når hun hører beskyldningerne mod hende og hendes organisation for at være en del af Ruslands store plan om destabilisering og undergravning af Nato’s tre svageste medlemmer længst mod øst med grænser direkte til Rusland: Estland, Letland og Litauen.

»Hør nu her: alt, hvad der er upopulært i systemet, bliver stemplet som Putins værk. Vi kaldes Putins marionetter, de grønne organisationer er Putins marionetter – man bruger en skræmmekampagne for at stoppe diskussionen«.

Rusland bestemmer

Stemningen ved cafébordet i en af Rigas mange gamle gyder klemt inde mellem smukke klostre, købmandsgårde og kirker bliver lidt mere anspændt. Elizabete Krivcova bryder sig ikke om stereotyper og automatreaktioner og har kun hån tilovers for blandt andre Nato’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der for en måned siden advarede mod ’Putins usynlige hånd’, som han mener blandt andet styrer miljøorganisationer, hvis protester mod skifergas og andre ’beskidte energiformer’ kan holde Europa fast i energiafhængigheden af Rusland.

Elizabete Krivcova er ung og veltalende. Hun er advokat med speciale i menneskerettigheder og færdes frit i det klassiske europæiske moral-univers med fokus på individets rettigheder og det frie valg. Retten til selvbestemmelse forsvarer hun konsekvent og engageret som en af formændene for ’Konventet for de ikke-repræsenterede’.

SERIE

Baltikum – næste mål for putin? Med annektering af Krim og krig i det østlige Ukraine handler europæisk sikkerhed igen om Rusland. Eksperter og politkere frygter, at de tre baltiske lande er udset som offer for russisk ekspansion.Men hvordan er forholdene ’på jorden’ i Baltikum? Er balterne bange? Og vil russerne i vores baltiske nabolande overhovedet ’hjem til Rusland’? På en 1.972 km lang køretur gennem Estland, Letland og Litauen har Politiken mødt ministre, embedsmænd, efterretningschefer, aktivister og almindelige borgere. Og så fniser hun og ryster opgivende på hovedet, når hun hører beskyldningerne mod hende og hendes organisation for at være en del af Ruslands store plan om destabilisering og undergravning af Nato’s tre svageste medlemmer længst mod øst med grænser direkte til Rusland: Estland, Letland og Litauen.

 »Hør nu her: alt, hvad der er upopulært i systemet, bliver stemplet som Putins værk. Vi kaldes Putins marionetter, de grønne organisationer er Putins marionetter – man bruger en skræmmekampagne for at stoppe diskussionen«.

Rusland bestemmer

Stemningen ved cafébordet i en af Rigas mange gamle gyder klemt inde mellem smukke klostre, købmandsgårde og kirker bliver lidt mere anspændt. Elizabete Krivcova bryder sig ikke om stereotyper og automatreaktioner og har kun hån tilovers for blandt andre Nato’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der for en måned siden advarede mod ’Putins usynlige hånd’, som han mener blandt andet styrer miljøorganisationer, hvis protester mod skifergas og andre ’beskidte energiformer’ kan holde Europa fast i energiafhængigheden af Rusland.

LÆS OGSÅVil Estland, Letland og Litauen tage imod Putins omfavnelse?

»Nej, vi er ikke støttet af Kreml, jeg og de andre i ledelsen af Konventet arbejder ulønnet for disse menneskers interesser. De omkring 20.000 euro, som vi har brugt i vores kampagne, er indsamlet i små beløb blandt borgere i Letland. Vi er forskellige og er ikke altid enige indbyrdes. Jeg kan godt leve med små fremskridt og kræver ikke alt eller intet«.

 Hvad mener du om annekteringen af Krim og krigen i Østukraine? »Hvad Rusland har gjort med Krim, er imod international lov, men Krim er Ukraines egen skyld. Det er en fejlslagen stat uden normale politiske processer, derfor er der kampe i øst. Lige nu handler det om at stoppe volden«. ´

Nej, vi er ikke støttet af Kreml, jeg og de andre i ledelsen af Konventet arbejder ulønnet for disse menneskers interesser

»Det er muligt. Det er helt op til Rusland, hvordan de vil reagere. Vores regering beder om militærhjælp fra Nato og provokerer det russiske mindretal. Vi kunne sagtens bede Putin om hjælp på den baggrund, men det ønsker vi ikke, det er ikke nødvendigt. Vi skal finde demokratiske løsninger inden for vores eget land«. Russerne tabte afstemningen med 25 procent mod 75. Sprogkampen understreger de skillelinjer i samfundet, som graves dybere for hver dag, krigen fortsætter i Ukraine. Efter afstemningen blev den lettiske forfatning ændret, så det er i dag langt vanskeligere at kræve folkeafstemning om et spørgsmål, mener Elizabete Krivcova. Stramningen gør det ifølge hende umuligt at få gennemført et ønske om en folkeafstemning om ophævelse af de særlige regler om statsborgerskab, som mange af de 700.000 russisktalende letter finder diskriminerende. I stedet gennemførte de et selvbestaltet valg til konventets ledelse. Kun 15.000 valgte at stemme.

Hvad Rusland har gjort med Krim, er imod international lov, men Krim er Ukraines egen skyld. Det er en fejlslagen stat uden normale politiske processer, derfor er der kampe i øst

Det var ikke mange stemmer ud af de omkring 700.000 letter, der taler russisk?  »Det var ikke nok, men det er dog et betydeligt antal. Nogle steder blev vores valglokaler lukket af myndighederne, selv om vi havde rettens tilladelse«, forklarer menneskerettighedsadvokaten.

De to hovedkrav

Hun ser to hovedproblemer for det russiske mindretal: sproget og de mange uden statsborgerskab. Personligt forventer Krivcova ikke, at de statsløse med et slag får pas og stemmeret. »Men i dag er prøverne for svære, de er ikke fair for især de ældre. I stedet kunne man sige, at det var nok, at de tog et kursus i lettisk«, mener hun. Hun ser frem til at øge samarbejdet med andre mindretal inden for EU – ikke mindst for at skabe et pres på regeringen i forbindelse med det lettiske formandskab for EU til næste år. »Lige nu bliver det værre, sprogdiskussionerne er en provokation. Regeringen vil ikke samarbejde med os«, siger Elizabete Krivcova, der skynder sig at understrege, at det naturligvis ikke vil kunne sammenlignes med situationen i Ukraine, og at hun gerne vil satse på EU-samarbejdet.

Дополнительная информация